Om os
Om Helsingør Folkeuniversitet
Helsingør Folkeuniversitet er et lokalt forankret initiativ, der bygger på en fælles lyst til at dele viden, skabe refleksion og styrke fællesskabet. Med udgangspunkt i Helsingørs rige kulturarv, kystnære landskab og levende byliv skaber vi rammer for folkeoplysning, hvor både det nære og det globale får plads.
Helsingør Folkeuniversitet er for alle, der har lyst til at blive klogere og være en del af et fællesskab omkring viden. Uanset om du kommer for at lytte, deltage i dialogen eller blot lade dig inspirere, er du velkommen.

Foredrag og arrangementer
Læring og fællsskaber
Vi arrangerer foredrag, samtaler og arrangementer, der giver mulighed for fordybelse og nye perspektiver – uanset om emnet er historie, natur, samfund, kunst eller aktuelle problemstillinger. Vores ambition er at bringe viden i øjenhøjde og gøre den tilgængelig for alle, samtidig med at vi skaber rum for dialog og eftertanke.
Hos os er der ikke krav om forudgående viden. Det er nysgerrigheden, der driver værket. Vi tror på, at læring opstår i mødet mellem mennesker – når vi lytter, stiller spørgsmål og deler erfaringer. Derfor vægter vi den åbne samtale lige så højt som selve oplægget.
